mandag den 15. november 2010

Fucking Flink tegne-regel

Det er sikkert en helt vildt dårlig og krænkende analogi. Men den er interessant:

En lørdag morgen sidder mine to børn og tegner. Og så bliver den store på 8 år sur. For hendes lillebror på 5 år har lige tegnet hende.

Han gjorde mig mega grim!, siger hun. Og vi må jo ikke tegne hinanden!

Hvilket er rigtig nok. Efter en periode, hvor de to "kom til" at tegne hinanden grimt, opstod der irritation og skænderier. Vi indførte derfor et midlertidigt stop for at man må tegne hinanden.

Vi indførte faktisk den regel, at man kun må tegne hinanden, hvis den anden synes det er ok. Hvis ikke, må man respektere den andens ønske om at lade være.

Som sagt, det er sikkert ikke den heldigste analogi. Men alligevel et meget godt billede:

For det er vel vores version af Muhammed-tegningerne, lige her i vores eget lille hjem?

I går skrev Berlingske Tidende så om, at vi danskere er verdens mindst gelotofobiske folk. Humorforsker og psykolog Martin Führ fra Aalborg Universitet konkluderer – baseret på en international undersøgelse i 72 lande –at vi er det land i verden, der er mest skamløse.

Det afføder to mulige reaktioner.

For den, der hylder ytringsfrihed, er reaktionen et hurra: Vi er er det mest befriede folk. Befriet af sociale konventioner, befriede for religiøse og moralske snærende bånd. Vi er frie mennesker. Og ikke skamfulde over det.

Den anden reaktion er mere selvkritisk. Endnu en gang bliver vi kun alt for pinligt bevidste om, at den er god nok: Vi har mentale hvide tennissokker på, når vi optræder overfor folk fra andre kulturer. Vi føler os frigjorte. Men i virkeligheden er vi bare brovtende. For vi gør os ikke den ulejlighed at gøre os bevidste om andres grænser. Vi er nemlig ikke skamfulde. Og engang imellem burde vi måske have bare en flig mere skam i livet.

Nu lyder skam jo negativt. Men skam kan være god nok. For skam er også respekten for, at storesøster måske ikke lige synes den tegning, lillebror her sidder og laver af hende er skide sjov.

Hjemme hos os har et par børnetegninger affødt nye regler for, hvordan vi kan være sammen på. Vi har indført skam.

Det skammer jeg mig ikke det mindste over. Men at vi danskere er det mindst skamfulde folk i verden? Det skammer jeg mig faktisk mere over.

tirsdag den 9. november 2010

Fucking Flinke Olaf Broby

Der er mange andre end mig selv, som ønsker en ændring af den måde, vi omgås og taler med hinanden. I Berlingske pointerede Olaf Broby fx behovet her i weekenden.

Danskerne bliver nødt til at lære at møde fremmede med elementær venlighed, mener direktør Olaf Broby, som efterlyser en ny værdidebat.

»Danskerne er slet ikke klar over, hvor lukkede de er. Når man har skabt sin vennekreds efter sin skole- og uddannelsestid og i fritidslivet, og man har familien, kan man ikke rumme mere. End ikke i køen i Netto evner folk at tale med fremmede,« siger Olaf Broby, der har boet i Portugal og i Schweiz.

Olaf Broby vil gerne slå til lyd for, at alle i Danmark får lært selv at tage et ansvar for deres eget liv, og at almen venlighed i form af et håndtryk og et »velkommen til« igen bliver del af omgangsformerne.

Læs hele artiklen her.

fredag den 5. november 2010

Fucking Flinke Malene




Her en mail mere. Denne gang fra Malene. (Det er også hendes fotos).

Prøv at læse med:

Hej Lars,

hvor er det dog en fornøjelse af følge bevægelsen på FB og på din blog - du
har i dén grad ramt ned i noget! Godt gået, klap dig selv på skulderen!

En af de ting, jeg bed mærke i i bogen er din beskrivelse af, hvordan sådan
en tosproget type som dig føler dig flinkere, når du taler engelsk. Det er
altså kulturen som sådan. Er just kommet hjem fra et par uger 'over there'.
Og jeg bemærkede det. Og hvis der er noget, jeg ikke er, så er det
tosproget - medmindre det tæller, at man er vokset op på Sjælland af jyske
forældre?!

Nå, men selv om de er flinkere, så er det jo trods alt stadig kutyme, at
"restrooms are for guests only".

Så jeg blev så glad, da jeg kom forbi en lille butik, der bedst kan
beskrives som en blandet landhandel i en meget lille by, gjorde en dyd ud af
det modsatte. Tænkte, at du vil forstå at værdsætte det også...

Jeg husker nu byen for noget andet også - lige uden for butikken var der en
kunde, der kom over og spurgte til vores kamerataske. Om det var en
Crumbler? Og i så fald, om han lige måtte se den, for han overvejede selv at
købe sådan en, men havde kun set den på nettet? Ja for fa'n! Spørg dog! Den
slags sker altså heller ikke ret tit - og hvorfor kan vi ikke bare spørge,
når vi har et spørgsmål?

Alt for nu -
Malene

Tak, Malene. Du er en af dem, der gør Danmark MEGET flinkere. Flere af din slags!

P.S. Og hvor er dine fotos bare fede!


mandag den 1. november 2010

Fucking Flink skater-mor


Jeg var på den lokale skaterbane forleden.

Som de andre voksne står en 40-årig mor passivt og ser på sine børn, der giver den gas på skateboards og trick-løbehjul. Så går der en djævel i moderen.

Hun låser sin bil op, tager sønnens skateboard ud.

Efter et kvarters stavrende kørsel på et afsides hjørne af banen, kommer hun trillende. Helt ok stil. Hun klatrer op på den mindste af ramperne. Børnene er henrykte, de giver hende gode råd. Og de jubler, da hun klarer turen ned.

'Det er da sjovere at lege med i stedet for bare at stå og blive kold', hører jeg hende sige.

Sådan for en modig – og fucking flink – mor!