Denne her fik jeg lige i inboxen fra Kenny:


Hver uge kører der et lytter tema på P4 om morgenen. 
Det er en lytter der har lavet temaet, og det samme tema kører så hele ugen.
Ud fra temaet har lytteren så valgt en sang hver dag. Det foregår ca 8.10.
Denne uges lytter tema er Fucking Flink.


For sørensen. Så bliver man da lige i godt morgenhumør.

Hav en dejlig dag!

Hvad hedder pedellen på din arbejdsplads?

Selv om de ikke står forrest i køen, når det handler om social anseelse, kan vi alle lære af dem, der står i forreste linje, når det drejer sig om at komme andre ved.

Kommis'en. Skolelæreren. Sygeplejerskerne. Og fyld selv flere på.

Mange af dem var engang i højstatus. Det er de ikke længere. Det burde de være.

Se her, hvad jeg fiskede frem på en side om sygeplejersker:

During my second year of nursing school our professor gave us a quiz. I breezed through the questions until I read the last one: "What is the first name of the woman who cleans the school?" Surely this was a joke. I had seen the cleaning woman several times, but how would I know her name? I handed in my paper, leaving the last question blank. Before the class ended, one student asked if the last question would count toward our grade. "Absolutely," the professor said. "In your careers, you will meet many people. All are significant. They deserve your attention and care, even if all you do is smile and say hello." I've never forgotten that lesson. I also learned her name was Dorothy.  
– Joann C. Jones

Ligesom man ser, at de virksomheder med mindst forskel på den højst- og den lavest-lønnede har større trivsel, kreativitet, succes og-jeg-skal-komme-efter-dig, vil jeg æde min venstre sko og bide i mit højre inderlår på, at steder, hvor ansatte ved, hvad pedellen hedder, har højere trivsel.

Hvad hedder pedellen på din arbejdsplads?

En flinker mail

Så er der indløbet endnu én af den slags mails, som gør hele dagen meget bedre. Denne gang fra Lasse:

Hej Lars
Fantastisk! Jeg kunne godt gå i gang med at dele 100 vis af historier, men det eneste jeg vil sige denne gang er bare: Sådan!
Jeg har ikke læst din bog endnu, men vil klart gøre det. Indtil da vil jeg uden hensyntagen til min travlhed gerne melde mig under fanerne til hvad end der kan være brug for. At være flink er det mest givende og effektive møde i kalenderen og at se simpel glæde og varme i andre er det bedste i verden. Den er ikke længere.
Tak for initiativet.
Med venlig hilsen/Kind regards,
Lasse


Kan man blive andet end glad over sådan en? Lasse: Tak! Og hav så lige en god weekend. Du har lige gjort, at min starter godt.

Du er tungen på vægtskålen. Altid.

Goethe var en klog mand. Og hans citat nedenfor giver helt sug i maven. Whoa, et ansvar, man dagligt har!

Læs med her og få del i suget:

I have come to the frightening conclusion that I am the decisive element. It is my personal approach that creates the climate. It is my daily mood that makes the weather. I possess tremendous power to make life miserable or joyous. I can be a tool of torture or an instrument of inspiration, I can humiliate or humor, hurt or heal. In all situations, it is my response that decides whether a crisis is escalated or de-escalated, and a person is humanized or de-humanized. If we treat people as they are, we make them worse. If we treat people as they ought to be, we help them become what they are capable of becoming.

– Goethe

For mig giver citatet kun endnu mere argument for at huske at tippe vægtskålen i den rigtige retning. For at være fucking flink. 

Hvad tænker du?

Sasha Dichter og generøsitet

Sasha Dichter, fra det New York-baserede Acumen Fund, skriver en del om generøsitet. Han startede faktisk sidste år Generosity Day. Og så har han en fino blog. Her en smagsprøve:

Last week, while on vacation in the South (a few days before hurricane Irene upended our plans), I’d managed to pull down a venetian blind in the house we were renting and I needed a Phillips head screw to fix it.
I made my way to the hardware store, picked out five screws of varying sizes, and told the owner that I’d like to buy a cheap screwdriver to screw in one of these screws.
Rather than sell me a $10 screwdriver and charge me another buck for the screws, he lent me a screwdriver and asked me to bring it back.  I then reached into my pocket to pay for the screws and he said, “Don’t worry about it.”
That just about made my day.
And it got me thinking, again, about generosity, about how our analytic minds mess with us so much when we are steeped in so many intelligent discussions about philanthropy and the best ways to practice it.  It’s easy, when we are talking about giving to others, to critique generosity and soft-headed or impractical.  But I bet there’s not a person out there who, when someone is irrationally kind to them, stops to say, “well, that didn’t make an awful lot of sense, and that person shouldn’t have been so generous to me.”
It’s like the old adage about comedy and tragedy: comedy is seeing someone walking down the street fall into a manhole; tragedy is when I stub my toe.
When we talk about ourselves, and our own experiences, there’s no amount of generosity that feels like too much.  When we talk about others, everything is supposed to be bounded and thought out and make sense.
Generosity is a way of walking through the world and spreading joy.  Nothing more, nothing less.
It’s up to you to decide how much you want of that in your life.

Du kan læse mere af Sasha Dichter her.

Spejderpiger gør fucking flinkt

Fucking Flink ruller. Og jeg får hver uge mails fra folk, som er i gang derude. Se nu bare denne, som jeg fik i går. Fra Dorte.

Kære Lars

Min gode kollega (og din ven) Malene var så flink at låne mig sit eksemplar af din bog (et eksemplar du havde dedikeret og signeret til hende).

Jeg lånte bogen fordi mine 18 søde spejdere (12-16 år) havde besluttet sig for at flytte sammen i spejderhytten en hel uge og være fucking flinke. De skulle selv sørge for mad, lektier, indkøb og tøjvask og ikke mindst hjælpe hinanden gennem hverdagens skærmydsler. Da de planlagde ugen var de tilfældigt kommet forbi et klistermærke hvor der stod fucking flink – og inspireret af dette blev ugen lagt i rammer. Siden kunne Malene så oplyse mig om at det med at være ”fucking flink” var en hel bevægelse – og hun lånte mig bogen, som kom ned i spejderhytten og hele fucking-flink-ugen blev brugt som godnat-højt-læsning. Alle var begejstrede for den moderne udgave af ”at gøre en god gerning” og ”være en god kammerat” som fucking-flink jo er. Nogen er åbenbart blevet så begejstrede for bogen at de har været så uflinke at beholde bogen.

Vi har ledt og ledt og efterlyst, men væk er bogen…

Så nu spørger jeg om du kan hjælpe med at fremtrylle et nyt dedikeret og signeret eksemplar til Malene. Vi betaler selvfølgelig gerne for både bog og porto…

Tak på forhånd

Med venlig hilsen

Dorte, Energiforum Danmark

Hvor er det stort, hvad spejderpigerne gør. Og hey: At der så lige ryger en bog, jamen det er noglegange prisen. Der er naturligvis én på vej i posten til Dorte, som hun kan give til Malene. De har begge været totalt overskudsagtige.

Og flink avler flink. Ikke?

Fucking Flinke Madpakker

Kan det være sjovt at give madpakker ud til fremmede? Ja. Gør vi det igen til næste år? Ja. Bliver vi ved med at komme med alle mulige og umulige flinke tiltag for at skabe overskud i gaden? JA JA JA! Tak til alle jer, der kom og var med på Roskilde Station. Og til Festivalfolket: Rigtig god tur hjem. Kom igen til næste år, okay?

--

Og se så lige, hvad der kommer ud af at lave den slags. Her er en mail, som tikkede ind om aftenen efter at vi havde været på Roskilde Station og dele ud:

Halløjsa.

Jeg sad og slog mave efter en dejlig durum kebab på Roskilde station i dag, da i kom forbi med jeres glædes-optog. Pga kebabben var jeg ikke sulten (jeg snuppede dog et par dejlige badges - sandsynligvis erindrer i mig ikke, men jeg var iklædt roskilde-beskidte dickies og en lige så tilsvinet olivengrøn christiania t-shirt hvis det hjælper hukommelsen), men jeg blev fascineret over jeres arbejde og har tjekket facebook-siden. Jeg er totalt frisk på at være med i organiseret glædes-spredning, hvis i har brug for mig. Jeg er kun 17 men så længe man er FUCKING FLINK burde alderen vel være ligemeget?

Kort sagt: hvis du/i har brug for jysk glædesspreder så vil jeg hjertens gerne være med i bevægelsen - hvis der altså er en organiseret struktur bag al flinkheden.

Hvis ikke, så god vind og dejlig glæde her fra halvøen!

Med fucking flink hilsen

Alexander

Alexander: Du er født medlem!