Fra Fejø har Kirsten Sydendal, som skriver bloggen Fejøliv, spurgt om hun må lave et tema om Fucking Flink til brug for beboerne og læserne af hendes blog.
Og når man begynder at tale om flink, avler det jo mere flink. Så i kommentar-feltet til bloggen er denne historie nu tikket ind, indsendt af Lotte Rosenkilde. Skønt, hvad et pindsvin kan generere af flinkhed...
Her er Lottes ord:
En sommer, på en uges Fejøbesøg, kom en veninde og jeg cyklende op ad Herredsvej på vej mod Østerby. Dér møder vi en holdende bil og chaufføren stående midt på vejen. Vi stopper op og spørger, hvad der sker? “Jo, dér”; han peger på en pindsvineunge, der i skræk er stivnet i en bevægelse midt på vejen og nu hverken vil frem eller tilbage. Vi overvejer mulighederne.
I mellemtiden ankommer endnu en bil vestfra, chaufføren stiger ud og får også historien. Hvad kan vi gøre? Ingen af os har lyst til at tage den med de bare hænder. Et net måske? …eller? … Endnu én ankommer, dennegang fra Østerbysiden, så nu er vi to cyklister og tre biler – og et pindsvin. Den nyankomne bliver ligeledes sat ind i situationen. “Nåhr, pindsvin”, siger han og rækker vanemæssigt over på bagsædet efter et par arbejdshandsker, stiger ud og løfter varsomt pindsvineungen op for at bære den tilbage i vejsiden.
“Den kom altså derfra” bemærker den førstankomne bilist – og nåja, så bliver ungen da båret over til sin formodede destination i den modsatte vejside og betænksomt sat om bag en hæk, så den kommer lidt i sikkerhed. Alle smiler og selskabet opløser sig igen.
Jeg beslutter at flytte til Fejø. Ikke kun på grund af pindsvinet, men alligevel… :o)
Fantastisk historie, Lotte. Tak for den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar