Et pindsvin på vejen giver flinkhed

Fra Fejø har Kirsten Sydendal, som skriver bloggen Fejøliv, spurgt om hun må lave et tema om Fucking Flink til brug for beboerne og læserne af hendes blog.

Og når man begynder at tale om flink, avler det jo mere flink. Så i kommentar-feltet til bloggen er denne historie nu tikket ind, indsendt af Lotte Rosenkilde. Skønt, hvad et pindsvin kan generere af flinkhed...

Her er Lottes ord:

En sommer, på en uges Fejøbesøg, kom en veninde og jeg cyklende op ad Herredsvej på vej mod Østerby. Dér møder vi en holdende bil og chaufføren stående midt på vejen. Vi stopper op og spørger, hvad der sker? “Jo, dér”; han peger på en pindsvineunge, der i skræk er stivnet i en bevægelse midt på vejen og nu hverken vil frem eller tilbage. Vi overvejer mulighederne.

I mellemtiden ankommer endnu en bil vestfra, chaufføren stiger ud og får også historien. Hvad kan vi gøre? Ingen af os har lyst til at tage den med de bare hænder. Et net måske? …eller? … Endnu én ankommer, dennegang fra Østerbysiden, så nu er vi to cyklister og tre biler – og et pindsvin. Den nyankomne bliver ligeledes sat ind i situationen. “Nåhr, pindsvin”, siger han og rækker vanemæssigt over på bagsædet efter et par arbejdshandsker, stiger ud og løfter varsomt pindsvineungen op for at bære den tilbage i vejsiden.

“Den kom altså derfra” bemærker den førstankomne bilist – og nåja, så bliver ungen da båret over til sin formodede destination i den modsatte vejside og betænksomt sat om bag en hæk, så den kommer lidt i sikkerhed. Alle smiler og selskabet opløser sig igen.

Jeg beslutter at flytte til Fejø. Ikke kun på grund af pindsvinet, men alligevel… :o)

Fantastisk historie, Lotte. Tak for den!

Overskud i bogbranchen

Malene sender en historie om overskud. I bogbranchen. Og det hører man jo ikke så meget til ellers. Det er – som Malene skriver – en historie, der viser, at man ved at gøre lidt mere end man bliver bedt om, kan bringe utrolig meget glæde.

Her er Malenes historie:

Det hele begyndte til receptionen ved udgivelsen af en bog, der hedder Fucking Flink. Receptionen foregik i en boghandel - en meget hyggelig en af slagsen - og der fangede mit blik en lille bitte bog med et fantastisk cover. Sådan et billede, der bare gjorde mig glad. Helt ned i maven.

Jeg får ikke ret tit den slags mavefornemmelser og ville egentlig gerne have billedet på min væg, så jeg fandt det engelske forlag bag bogen, skrev og spurgte, om de evt. kunne sende mig en plakat? Altså - det værste, der kunne ske var jo, at jeg blev ignoreret.

Men jeg fik et superflinkt svar. Blev glemt. Og skrev igen. Indgik så i en hyggelig og humoristisk mailkorrespondance med et menneske, jeg ikke kender. Pludselig havde jeg et par små plakater i min postkasse. Specielt udskrevet til mig. Det var flinkt - den rare dame på forlaget gjorde noget, som hun ikke behøvede, men som jeg bad hende om. Men det bliver bedre!

En uge senere fik jeg bogen tilsendt - med en forfattersignatur. Og som bonus en anden bog af samme forfatter. Også signeret. Ashley, som den super flinke dame på forlaget hed, gjorde så meget mere end hun behøvede - og jeg blev simpelthen så glad. Tænk, at en jeg ikke kender, valgte at gøre dette for mig.

Der er håb for menneskeheden!

ps. Det en rigtig fin lille historie. All my friends are superheroes. Altså. Den er også oversat til dansk.